22. jun. 2022
Af Sofie Nymand

Farvel til Vestjylland: Anders Agger har solgt sit hus

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/design_uden_navn_-_2022-06-22t113111.435.png
Foto: Søren Jul Lamberth
Den populære DR-vært har valgt at sige farvel til hjemstavnen og er rykket med øst.

Indtil for ganske nyligt har Anders Agger boet i Ringkøbing – tæt på området, hvor han er født.

Men efter en menneskealder i det vestjyske har Anders Agger hevet rødderne op af mulden og rykket mod Østjylland.

Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Allerede i november solgte Anders Agger sit røde parcelhus i den gamle købstad, hvor han har haft sin adresse siden 1998. Det er dog først nu, at handlen er blevet tinglyst.

Han har nu byttet den jyske vestkyst ud med østkysten. Tilbage i januar købte han en villa for 5,7 millioner i den aarhusianske bydel Højbjerg, nær AGFs træningsbaner.

Han har tidligere udtalt til Politiken, at flytningen især skyldes kæresten Lissa, som ønskede at rykke tilbage til sin hjemby.

Læs mere om: