26. jun. 2022
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Bevæget kronprinsesse Mette-Marit deltog på rørende dag: Derfor måtte planerne ændres i sidste øjeblik

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/top_20220626-120958-1-7626x5084ma_2.jpg
Foto: Ritzau/Scanpix
Søndag blev der afholdt sørgegudstjeneste i Oslo Domkirke efter den forfærdelige tragedie i Norge natten til lørdag.

Det var en tydeligt bevæget kronprinsesse Mette-Marit, der søndag formiddag deltog i en sørgegudstjeneste i Oslo Domkirke.

Gudstjenesten blev afholdt efter den forfærdelige skudepisode i Oslo natten til lørdag, hvor to blev dræbt og mange såret i et angreb mod flere barer.

Efter planen skulle både kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit have deltaget i den stemningsfulde højtidelighed, men kronprinsen måtte melde afbud i sidste øjeblik, da han var testet positiv for corona.

Derfor mødte kronprinsesse Mette-Marit alene op til sørgegudstjenesten, som blev indledt til tonerne fra Edvard Griegs ”Sørgemarch”.

https://imgix.billedbladet.dk/crop_20220626-120958-1-7626x5084ma_1.jpg
Foto: Ritzau/Scanpix

Kronprinsesse Mette-Marit måtte flere gange tørre tårerne væk i løbet af den rørende gudstjeneste, hvor bl.a. statsminister Jonas Gahr Støre og stortingspræsident Masud Gharahkhani holdt taler.

Kronprinsessen tændte også et lys for ofrene i kirken, der var udsmykket med regnbuefarver, da skudepisoden fandt sted på en bar, som især er besøgt af medlemmer af LGBTQ+-miljøet.

https://imgix.billedbladet.dk/crop_20220626-134314-3-7887x5258ma_1.jpg
Foto: Ritzau/Scanpix
https://imgix.billedbladet.dk/crop_20220625-184805-3-6730x4487ma_1_0.jpg
Lørdag lagde det norske kronprinspar og deres søn prins Sverre Magnus blomster på gerningsstedet.
Foto: Ritzau/Scanpix

Læs mere om: