Thomas Delaney deler dejlige billeder: Endelig fik han og Michelle deres bryllupsfest
Thomas Delaney har styr på tingene, når han tørner ud for herrelandsholdet i fodbold.
Hjemme i privaten har han dog måttet vente på at fejre sit bryllup til godt halvandet år efter, han gav Michelle sit ja.
Lørdag afslørede han, at parret nu havde fået deres bryllupsfest.
Dejlige billeder
Thomas Delaney afslører på sin Instagram, at han og Michelle endelig er blevet fejret af familie og venner ved en stor bryllupsfest.
I den særlige anledning deler han en række dejlige billeder fra den romantiske begivenhed, som foregik lørdag den 18. juni på Mallorca.
De giftede sig allerede den 27. december 2020, men måtte altså vente med den helt store bryllupsfejring.
Sammen i 16 år
Thomas Delaney og hans udkårne Michelle har kendt hinanden længe.
Før de blev ægtefolk, havde de været sammen i hele 16 år.
Parret har en datter, der blev født den 18. februar 2021.