Nu er Anne og Anders tilbage på tv: Det kan du glæde dig til
Nu er ventetiden slut, og fans af Anne Hjernøe og Anders Agger kan glæde sig til at se dem på skærmen igen.
Det populære makkerpar vender tilbage på tv søndag aften i deres nye programserie ”Anne og Anders i Europa”.
Her rejser de rundt til seks forskellige lande i Europa og ser nærmere på deres historie og madkultur.
Møder en dansk familie
I det første program er tv-kokken Anne Hjernøe og journalisten Anders Agger rejst til Grækenland.
Her begynder de rejsen i hovedstaden Athen, hvor tv-duoen både oplever storhed og fald.
Derefter tager de til øen Tilos, hvor de møder danske Ann-Marie og hendes store, græske familie.
”Anne og Anders i Europa” har premiere på DR1 søndag den 3. juli kl. 20.00. Det kan også ses på DRTV.
I de følgende uger går turen til Spanien, Frankrig, Cypern, Ungarn og Estland.