6. jul. 2022
Af Luise Marie Bekker

Bachelor-Kasper: Derfor kysser jeg ikke Mette

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/lui_collage_002.jpg
Foto: Lotta Lemche/TV 2
Kasper og Mette råflirter på deres date i “Bachelor”, men de kysser aldrig hinanden. Kasper forklarer hvorfor.

Kasper er i dagens afsnit på date med Frida R., Melissa og Mette, og han vælger at tage Mette med videre på date.

https://imgix.billedbladet.dk/surfdate_lille_beskaaretfoto_-_lotta_lemche_tv_2_561.jpg
Foto: Lotta Lemche/TV 2

Der er god kemi imellem de to, og stemningen ser for seerne ud til at lægge op til deres første kys.

Men de ender med at holde fingrene fra hinanden.

– Der var ingen tvivl om, at vi havde flirtet inden daten! Men jeg hellere ville bygge det op og mærke, om der virkelig var noget. Vi var begge indforstået med, at det var en god date. Jeg ville bare hellere have, at der skulle være noget at bygge videre på, siger Kasper, der tidligere har understreget, at han ikke har det store fysiske behov for at mærke, om en kvinde skulle være noget for ham.

Kasper: Det havde intet med Philip at gøre

Han havde også hjemmefra taget et bevidst valg om ikke at kysse med så mange kvinder.

En strategi, Philip ikke havde overvejet.

Ifølge Kasper havde det udeblevne kys med Mette intet at gøre med, at Philip har været udskældt over at kysse med flere af kvinderne.

– Det havde ikke noget med Philip at gøre, understreger han.

– Man ser på tv, at Philip kysser med nogle, men jeg hører ikke meget til ham – jeg havde kun hørt om det i den varme stol, forklarer Kasper.

Læs mere om: