7. jul. 2022
Af Luise Marie Bekker

Bachelor: Derfor får de ikke roser

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/hvidt_saet_stor_beskaaret_foto_-_lotta_lemche_tv_2_65.jpg
Foto: Lotta Lemche/TV 2
To kvinder bliver i dagens afsnit af ”Bachelor” skuffede, da de ingen roser får.

I dag skal kvinderne uddele roser til Kasper og Philip, inden mændene uddeler roser tilbage.

Og faktisk synes både Kasper og Philip, at det er helt rart.

Kasper forklarer:

- Det var på sin plads og på tide, at damerne havde noget at skulle have sagt. Og det var rart, de skulle bekende kulør. Nogle af dem var jeg usikker på, for selvom der måske er en, der er mest mig eller Philip, har de tidligere taget imod en rose fra os hver. Det ser ud til, at Philip og jeg kæmper imod hinanden for at få så mange roser som muligt, men sådan opfattede jeg det ikke. De vigtigste roser for mig var dem, jeg endte med…

Petra fortæller i slutningen af programmet, at kvinderne nu skal møde mændenes forældre, og derfor er Kasper glad for, at alle roserne ikke endte hos ham.

- Hvis der havde været otte kvinder med til at møde mine forældre, ville det havde været voldsomt, siger han.

Philip: Det var intenst

Også Philip synes, det er en dejlig forandring, at kvinderne nu skal dele roser ud.

- Det var intenst at være i. Min oplevelse var, at det var rart, at alle skulle bekende kulør. Men det kunne gå alle veje… Melissa og Petrine var jeg ikke helt sikker på – men dem, der landede hos mig, havde jeg en idé om, at de ville kigge min vej… siger han.

Kvinderne har inden ceremonien ikke fortalt, hvordan de vil uddele roser, så for produktionen er det også et spændende øjeblik – hvem uddeler kvinderne mon deres rose til?

Kasper: Det var tough

To kvinder får ingen rose retur fra mændene.

Kasper vælger ikke at give sin rose til Melissa.

https://imgix.billedbladet.dk/melissa_lille_foto_-_lotta_lemche_tv_2_58.jpg
Melissa vælger at give sin rose til Kasper, men får ingen retur.
Foto: Lotta Lemche/TV 2

- Dét var tough at skulle vælge hende fra – der var noget spændende ved hende. Men der var et stort aldersspænd, og vi var to forskellige steder i livet. Hun vidste ikke rigtig, hvad hun skulle søge ind på af studie. Jeg var 35 og havde fuldtidsjob og ville på det tidspunkt gerne i gang med at stifte familie. Vi var bare to forskellige steder i livet. Hvis mine ben var blevet fejet væk under mig, havde alt det ikke betydet noget. Men det hele skulle gå op i en højere enhed… forklarer han om sit valg.

Philip vælger ikke at give en rose til Francesca, der efterfølgende giver både ham og Kasper skældud for ikke at have opsøgt hende mere. ”Spild af tid” kalder hun det.

https://imgix.billedbladet.dk/fransesca_lille_foto_-_lotta_lemche_tv_2_60.jpg
Francesca giver gutterne en regulær skideballe.
Foto: Lotta Lemche/TV 2

- Det er ok, man giver os en opsang. Jeg forstår sagtens, hvad hun siger. Jeg ville gerne have hende på enehånd, men jeg nåede aldrig til det. Tingene gik så hurtigt. Hun var en skøn pige, men jeg nåede frem til, at der nok ikke var en dybere, romantisk relation, selvom hun har meget at byde på, siger Philip.

Læs mere om: