Prins George blev benovet over at møde stort idol: Se den søde video fra Wimbledon
Der var dømt tennisfeber på Wimbledon søndag, hvor mændene skulle spille single finale.
Hertuginde Catherine og prins William, der begge er vilde med tennis, havde i dagens anledning taget deres ældste søn, prins George på knap ni år, med.
George spiller også selv tennis, så det var bestemt ikke fremmed for ham, men han blev alligevel noget benovet over at møde kampens vinder, Novak Djokovic.
Efter Djokovic havde slået Kyrgios i en spændende finale, og Kate havde overrakt vinderen det store trofæ, fik den kongelige familie mulighed for at sige tillykke.
”Hvad syntes du om kampen?” spurgte Djokovic den knap niårige prins George. ”Fantastisk!” sagde en storsmilende og lettere starstruck George, mens han viste to ”thumbs up”.
Prins George fik også lov til at holde det tunge og store trofæ, som på et tidspunkt blev lidt for tungt, og så måtte mor Kate hjælpe til.
Det har helt sikkert været en stor oplevelse for den tennisglade prins George!
Wimbledon har delt det kære øjeblik, hvor George bliver benovet over at møde tennistalentet.
Se videoen, hvor George møder Djokovic, herunder.