Bachelor: Derfor skal tre kvinder hjem
Det er blevet tid til den allersidste roseceremoni i “Bachelor”, inden Philip og Kasper skal give deres sidste roser i finalen i næste uge.
Mændene får at vide, at de i næste uge skal stå tilbage med tre favoritter hver, så for Kasper betyder det, at han skal sende en kvinde hjem, og for Philip betyder det, at han skal sende to kvinder hjem.
Potentialet med de andre var større
Kasper ender med at sende Frida hjem.
– På de dates, jeg havde med de tre andre, kunne jeg mærke, at potentialet var noget større. Det gjorde udfaldet, forklarer Kasper om sit valg.
Og Frida er meget ulykkelig over at blive sendt hjem.
Skønne kvinder
Philip forklarer også sit valg:
– Eva og jeg havde det sindssygt godt sammen, men det var mere venskabeligt. Petrine var skøn, men vi nåede ikke at bygge det store op, fordi hun kom senere …
På det her tidspunkt er Philip ved at have nået sin endelig beslutning.
– De tre, jeg står tilbage med, har været mine favoritter i noget tid. Det var det rigtige, siger han.