Danmark reddet på stregen: Pernille Harder slår til og bliver selv knockoutet
Danmarks fodboldkvinder kæmpede sig efter nederlag forleden mod Tyskland tilbage i kampen om at gå videre i EM, da det her til aften blev til en livsvigtig sejr på 1-0 over Finland.
Sejrsmålet blev leveret af vores lysende verdensstjerne Pernille Harder, som slog til i det 72. minut og dermed reddede Danmarks kvindelandshold.
Pernille Harder er fantastisk
Pernille Harder er simpelt hen en fantastisk spiller, som vi bare ikke kan undvære, hvis det skal blive til mere succes ved EM-slutrunden, som afvikles for fulde huse i England.
Derfor var det da også bekymrende, at Harder måtte lade sig udskifte sidst i kampen mod Finland med en hovedskade.
Ny gyser i vente på lørdag
Forhåbentlig bliver Pernille klar til Danmarks gyserafslutning mod Spanien om et par dage.
Hvis Danmark slår spanierne på lørdag, går holdet videre i turneringen.