13. jul. 2022
Af Karina Didriksen

Kort efter skilsmisse: ABBA-stjerne viser ny kæreste frem

ABBA genforenet i London, 27. maj 2022. Fra venstre Björn Ulvaeus, Agnetha Fältskog, Anni-Frid Lyngstad og Benny Andersson.
ABBA genforenet i London, 27. maj 2022. Fra venstre Björn Ulvaeus, Agnetha Fältskog, Anni-Frid Lyngstad og Benny Andersson.
Foto: Ritzau/Scanpix
Få måneder efter sin skilsmisse har ABBA-stjernen Björn Ulvaeus nu fundet kærligheden igen.

Tilbage i februar offentliggjorde ABBA-legenden Björn Ulvaeus, at han og hustruen Lena skulle skilles efter 41-års ægteskab.

Nu har den 77-årige svenske stjerne fundet kærligheden igen. Det afslørede han ifølge det svenske medie Hänt, da han var til premiere på musicalen ”Pippi at the Cirkus” i Stockholm den 12. juli.

Björn Ulvaeus mødte op med en lyshåret kvinde ved sin side, og de to holdt i hånden, da de stillede op til et billede på den røde løber.

https://imgix.billedbladet.dk/20220713-082904-5-2411x3617max.jpg
Foto: Ritzau/Scanpix

Sammen et stykke tid

ABBA-stjernens nye kæreste hedder Christina Sas, og hun arbejder som produktchef hos Universal Music Group.

- Vi har været kærester i et stykke tid, og jeg følte, at jeg ville have hende med til det her arrangement. Så det er første gang, vi er ude sammen, fortalte Björn Ulvaeus til Hänt.

Det pladeselskab, hvor hans nye kæreste arbejder, er det samme, som ABBA sidste år udgav deres seneste album ”Voyage” igennem i 2021.

Björn Ulvaeus har to voksne døtre med sin ekskone Lena Ulvaeus.

Læs mere om: