David Hasselhoff er fyldt 70: Sådan ser han ud i dag
Han blev verdenskendt som Michael Knight i 80’ernes kultserie ”Knight Rider”, hvor han med hjælp fra den kunstigt intelligente bil K.I.T.T. bekæmpede forbrydere.
Senere slog David Hasselhoff sig for alvor fast som megastjerne, da den talende bil blev byttet ud med et par røde badebukser i ”Baywatch”.
Søndag den 17. juli kunne han så fejre sin 70-års fødselsdag, og selvom det er over 30 år siden, at han for første gang løb langs vandkanten i slowmotion, så er David Hasselhoff stadig verdenskendt som 90’ernes strandløve.
I dag kan ”The Hoff” se tilbage på en broget karriere. Med små roller, store roller og sporskifte.
Med "Knight Rider"-succes i ryggen fortsatte han ud i musikken, og siden hans første album i 1985 er det blevet til femten album, hvoraf det seneste udkom sidste år.
Desværre vandt musikken ikke genklang i hjemlandet USA. Derimod var det tysktalende Europa begejstrede for David Hasselhoff’ poprockede lyd.
Den brogede karrierevej har desværre også budt på nedture for den ellers ikoniske skuespiller.
David Hasselhoff har ikke lagt skjul på, at han i perioder har kæmpet med alkoholproblemer. Han har tyet til flasken, når populariteten steg, men også når den faldt, og han havde svært ved at finde arbejde.
Siden ”Baywatch”-succesen har det været småt med roller. Men roller har han haft – både på film og TV, og især som sig selv ”The Hoff”.
Privat er David Hasselhoff gift med den 27 år yngre model Hayley Roberts.
Skuespilleren har været to gange før, blandt andet med skuespilleren Pamela Beach – med hvem han har døtrene Hayley og Taylor.