Går lige i hjertet på de lokale: Kronprinsesse Mary i dronning Ingrids fodspor
Kronprinsesse Mary nyder netop nu sommerferien i Danmark sammen med kronprins Frederik og parrets børn.
Søndag rundede kronprinsparret og deres børn Isabella, Josephine og Vincent den sønderjyske del af sommerferien af med en helt særlig begivenhed ved Graasten Slot.
Mary sørgede for flot finale
Kronprinsesse Mary var i en af de bærende roller, da kronprinsfamilien tog imod den lokale ringriderforenings rytteroptog, og Mary var meget aktiv, da der skulle hilses pænt på de mange ryttere.
I dronning Ingrids fodspor
Til den festlige begivenhed var mange tilskuere fra Gråsten og omegn mødt op, og nogle af de mere modne borgere talte om, at kronprinsessen på en måde har overtaget den rolle, dronning Ingrid i sin tid havde på Graasten Slot.
Dronning Ingrid elskede Graasten Slot
kronprins Frederik (senere kong Frederik IX) og kronprinsesse Ingrid brugte for første gang slottet som sommerresidens den 20. august 1936.
Siden elskede de at samle familien her året rundt.
I mange år tog de deres piger med, og det blev så udvidet til svigersønner og børnebørn.
Det blev dermed en tradition, at familien tog til Gråsten om sommeren, og den tradition er blevet videreført af dronning Margrethe og nu kronprinsparret.
Se de nye billeder af kronprinsfamilien i denne uges BILLED-BLADET
I denne uges BILLED-BLADET kan du læse alt om og se alle de nye billeder fra den royale feries højdepunkt på Graasten Slot.