Læs også
Sådan skal Jonas Vingegaards forældre følge sønnens kæmpe triumf
Tour de France-vinder Jonas Vingegaard er far med stort F.
Derfor rører det ham ekstra dybt, at datteren Frida har lært at sige et helt særligt ord under årets tour de France.
Den lille pige, der fylder 2 år til efteråret, har nemlig lært at sige far.
– Hun siger det ikke til mig endnu, men hun siger det, når hun ser mig på skærmen, så jeg har da fået et par videoer af det, fortæller den rørte far til TV 2.
Cykelhelten har tidligere fortalt, hvor vigtig familien er for ham.
Da det lørdag stod klart, at Jonas Vingegaard var vinder af Tour de France, fik han fremstammet med tårer trillende ned ad kinderne, at det, der betyder allermest, er, at han kan fejre sejren med kæresten Trine og sin lille datter Frida.