Se fotos: Lene Beiers køkken blev forvandlet
Lene Beier har fået ryddet op i sit hjem og senest i køkkenet, efter at hun har fået inspiration fra “Vi drukner i rod” på TV 2, hvor hun selv er vært.
Organiseringseksperten Marianne Gammelgaard fra programmet har været med til at give Lene nogle gode fif til oprydningen. Tv-værten er glad for, at hun nu har fået et bedre overblik i køkkenet.
– Jeg har i årevis købt flere varer end nødvendigt, fordi jeg ikke har tjekket først herhjemme, hvad vi havde i forvejen. Og jeg har savnet et system, hvor jeg hurtigt kunne se, hvad der manglede, fortæller Lene Beier til BILLED-BLADET.
Få overblikket
Først lagde Marianne de forskellige madvarer på køkkenbordet for at få overblikket. Herefter blev det hele sorteret, sat i kategorier og puttet i gennemsigtige bokse af forskellig størrelse med navn på. På den måde blev det nemmere at overskue, men også at gøre rent i skuffer og skabe.
– Jeg har lært af Marianne, hvorfor der også skal være orden, og at man ikke skal have flere ting, end man bruger, men det har jeg ikke altid været særlig god til, og tit har jeg gemt noget i flere år uden at bruge det, siger Lene Beier. TV 2-værten er glad for resultatet, som man også kan se nedenfor: