Prins William dybt rystet over drab på bekendt
Prins William er i sorg over drabet på en dedikeret og modig mand, der har gjort så meget godt for truede dyrearter i Sydafrika.
William har onsdag på Twitter ifølge Hello Magazine givet udtryk for, at han er dybt berørt af drabet på den sydafrikanske ranger Anton Mzimba.
Prins William håber de skyldige findes
Prins William skriver blandt andet, at det berører ham dybt at have fået den triste nyhed om Anton Mzimba, som prinsen talte længe med i november i forbindelse med et stort arrangement med fokus på naturen og de mange dyrearter, der er truet på deres eksistens.
William sender desuden sine tanker til afdødes familie, og prinsen understreger også, at Mzimbas kamp for at beskytte truede dyrearter som elefanter og næsehorn mod krybskytter har haft en enorm betydning.
Samtidig giver prins William udtryk for, at han håber, at de skyldige findes hurtigt, så de kan blive stillet for retten.
Skudt udenfor sit hjem
Anton Mzimba har de senere år flere gange har været truet på livet på grund af sit arbejde som betjent eller ranger i Timbavati Private Game Reserve tæt på Kruger National Park i Sydafrika.
Tirsdag aften blev Anton Mzimba skudt og dræbt udenfor sit hjem.
Prins William har mødt Anton Mzimba gennem sit virke som protektor for Royal African Society.