28. jul. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Skrev også i gæstebogen på Rådhuset: Her er Trines kække kommentar

Jonas, Trine og Frida 
Jonas, Trine og Frida
Foto: Jesper Sunesen
Både Jonas Vingegaard og kæresten Trine Marie Hansen skrev i gæsteboget på Køebnhavns Rådhus efter receptionen onsdag eftermiddag.

Trine Marie Hansen og datteren Frida har været med Jonas Vingegaard rundt i hele Frankrig under årets Tour de France, og de var naturligvis også med, da han onsdag vendte hjem til Danmark og blev hyldet i København.

På rådhuset blev det populære trekløver blandt andet budt på rådhuspandekager, og så skulle Jonas Vingegaard også skrive i den store gæstebog.

Tror på Jonas

Her takkede han for pandekager og de pæne ord, der blev sagt ved receptionen. Også hans kæreste Trine skrev i gæstebogen, og hun gik en lidt mere utraditionel vej end Tour de France-vinderen.

”P.S. Vi kommer tilbage næste år”, skrev Trine efterfulgt af en smiley med henvisning til, at hun tror på, at Jonas Vingegaard kan vinde verdens største cykelløb igen i 2023.

Her kan man læse, hvad de skrev i gæstebogen på Københavns Rådhus.

https://imgix.billedbladet.dk/20220727_jsu5635_0.jpg
Jonas og Trine skrev begge i gæstebogen
Foto: Jesper Sunesen

Læs mere om: