Nu er de blevet gift: Så flot er Mascha Vangs drøm af en brudekjole
Mascha Vang strålede af lykke, da hun og Troels Krohn Dehli kom ud fra kirken ved Holckenhavn Slot i Nyborg.
Nu som ”rette ægtefolk”, der skal følges ”i medgang og modgang”.
Der var ikke sparet på noget til Mascha Vangs brudekjole, der er fra Panayotis Couture.
Den imponerende kjole er kreeret af den spanske designer Alejandro Resta, der er kåret som Spaniens bedste designer,
Stoffet var der bestemt heller ikke sparet på. Det flotte slæb på to meter var oprindeligt fem meter langt.
- Designeren måtte tage tre meter af. Da slotskirken er så lille som den er, var slæbet faktisk både længere og bredere end kirkegulvet, fortæller Mascha Vang med et stort smil.
Skoene er fra Jimmy Choo.
Troels Krohn Dehli var iført Flyvevåbnets gallauniform, som kun bruges ved meget særlige lejligheder, som f.eks. ved audiens hos dronningen, fortalte den lykkelige gom.
Se billederne af den smukke brudekjole i galleriet øverst i artiklen.
Se videoen af det nygifte par, der kommer lykkelige ud af kirken herunder: