5. aug. 2022
Af Marianne Singer

Nært familiemedlem udtaler sig om kong Konstantin: Sådan har han det

Kong Konstantin og dronning Anne-Marie. 
Kong Konstantin og dronning Anne-Marie.
Foto: Hanne Juul
Kong Konstantins søster, spanske dronning Sofia, har torsdag udtalt sig om hans sundhedstilstand.

Torsdag aften inviterede den spanske kongefamilie fornemme repræsentanter fra blandt andet det lokale erhvervs- og velgørenhedsliv til en reception på Marivent Palads på Mallorca, hvor de nyder at holde ferie.

https://imgix.billedbladet.dk/mega883893_002.jpg
Dronning Letizia, kong Felipe og dronning Sofia ankommer til receptionen torsdag aften.
Foto: Mega

Det er første gang, at den traditionsrige reception finder sted her og ikke som sædvanlig på Almudaina Palads, der er familiens officielle residens på ferieøen.

Tanker om bror

Under receptionen fik det spanske magasin Vanitatis mulighed for at tale med dronning Sofia, som blandt andet fremhævede, hvor vild hun er med Mallorca.

- Jegkan lide alt. Både kysten og landskabet - det er et meget afslappende sted, lød det glad fra dronningen, der dog blev mere alvorlig, da hun også blev spurgt om, hvordan hendes bror, kong Konstantin, har det.

- Han sidder i kørestol. Det er en skam, fordi han altid har været en meget aktiv mand, forklarede hun om sin 82-årige bror.

https://imgix.billedbladet.dk/_hjp3535_0.jpg
Kong Konstantin og dronning Anne-Marie i højt humør ved deres søn, prins Philippos' med Nina Flohr i oktober 2021.
Foto: Hanne Juul

Hård start på året

Kong Konstantin har i sine yngre dage blandt andet været en ivrig sejler, og han vandt en guldmedalje i ved OL i 1960 i dragebådsdisciplinen.

Kong Konstantin, der er gift med dronning Anne-Marie, har gennem længere tid været gangbesværet og derfor siddet i kørestol.

Omkring årsskiftet var han indlagt med først en slem lungebetændelse og efterfølgende med coronavirus.

Måtte aflyse

Dronning Anne-Marie skulle dengang have været hjemme i Danmark i forbindelse med sin storesøster dronning Margrethes 50-år regeringsjubilæum den 14. januar, men måtte aflyse på grund af sin mands sygdom.

Efterfølgende var han dog igen så stabil i sin tilstand, at hun den 27. marts kunne rejse til Danmark for at overvære "Palæerne Danser" på Amalienborg.

Dronning Anne-Marie nød denne sommer også et ophold på Gråsten Slot med sine søstre, dronning Margrethe og prinsesse Benedikte, hvor de havde arrangeret et "Fætter-kusine"-træf.

Læs mere om: