Dejlig tur fra Amalienborg: Prinsesse Isabella har ikke langt til sin nye skole
Prinsesse Isabella skal i gang med et spændende skoleår på Ingrid Jespersens Skole på Østerbro i København.
Isabella skal i 9. klasse på skolen, der også byder på gymnasieskole, så prinsessen kan, hvis hun ønsker det, fortsætte i 1. g på Ingrid Jespersens Gymansium efter sommerferien 2023.
Isabella kan cykle i skole
Isabella kan glæde sig over at være elev på en skole, der ligger meget tæt på Amalienborg.
Det betyder, at når kronprinsfamilien bor i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg, så har Isabella kun et par kilometer til sin nye skole, og hun kan faktisk cykle derhen på bare 10 minutter
Prinsesse Isabella vil opleve et sundt fællesskab
Ingrid Jespersens skole og gymnasium ligger tæt på Trianglen i hjertet af Østerbro.
Det er en privatskole med en overskuelig størrelse, hvilket betyder, at alle elever og lærere kender hinanden godt, og skolen har derfor et helt særligt fællesskab.
Speciel historie
Skolen har en helt særlig historie og blev grundlagt af Ingrid Jespersen i 1894.
Uddannelsesinstitutionen startede som en pigeskole og var blandt de første skoler i København, der tilbød piger en studentereksamen.
Der er ifølge skoleplanen skolestart mandag.