9. aug. 2022
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Leif kunne ikke vente: Afslører sød hemmelighed fra Landmand søger kærlighed

Leif leder efter kærligheden i ”Landmand søger kærlighed”.
Leif leder efter kærligheden i ”Landmand søger kærlighed”.
Foto: Anders Brohus/TV 2
Den følsomme landmand Leif leder efter den store kærlighed i den nye sæson af ”Landmand søger kærlighed”.

Tirsdag aften var der premiere på sæson 9 af ”Landmand søger kærlighed”, hvor en række nye landmænd håber på at finde den eneste ene.

Deriblandt er 58-årige Leif fra Fyn, der har et fritidslandbrug med 16 køer.

I starten af programmet ser vi, at Leif modtager hele 42 breve fra interesserede kvinder, og den store interesse rører den følsomme landmand dybt.

Hans fem udvalgte kvinder bliver herefter inviteret med på en speed-date på havnen i Bogense, hvor Leif for første gang skal møde dem i virkeligheden.

Men det havde han meget svært ved at vente på!

I TV 2 FRIs program ”Landmand søger kærlighed – ekstra” afslører Leif nemlig en lille hemmelighed fra sit allerførste møde med kvinderne.

https://imgix.billedbladet.dk/foto_-_anders_brohus_tv_2_.jpg
Leif blev rørt, da snakken faldt på speed-daten i ”Landmand søger kærlighed – ekstra”.
Foto: Anders Brohus/TV 2

Mens de fem kvinder snakkede sammen på havnen, holdt Leif nemlig lidt øje med dem på afstand – selv om han ikke måtte se dem før deres dates.

- Jeg stod også og kiggede lidt rundt om hjørnerne for at kigge dem lidt mere ud. Det vidste jeg godt, at det måtte jeg nok ikke, fortæller landmanden til Lene Beier i ”Landmand søger kærlighed – ekstra”.

Det overrasker Lene Beier, som bekræfter ham i, at nej, det måtte han altså ikke!

Leif endte med at sige farvel til Pia efter speeddaten, og i næste program venter så en gruppedate med de fire tilbageværende kvinder.

Du kan følge med i ”Landmand søger kærlighed” på TV 2 og ”Landmand søger kærlighed – ekstra” på TV 2 FRI hver tirsdag – eller på TV 2 PLAY.

Læs mere om: