13. aug. 2022
Af

Camilla Läckberg tilbage med ny tv-serie

Camilla Läckberg.
Camilla Läckberg.
Foto: Viaplay
Fans af krimiforfatteren Camilla Läckberg kan godt begynde at glæde sig!

Camilla Läckberg har skrevet en række krimier om Erica Falck og hendes mand, politibetjenten Patrik Hedström.

I 2020 gav hun sig i kast med noget nyt, nemlig en tv-serie, "Lykkebugten" – en krimiserie der er en af Viaplays mest sete.

https://imgix.billedbladet.dk/lykkebugten_viaplay_lille_beskaaret.jpg
Lykkebugten.
Foto: Viaplay

En sæbeopera på vej

Nu kaster krimiforfatteren sig endnu engang ud i noget nyt.

I samarbejde med Viaplay endnu engang laver hun nu en sæbeopera om gammel og forbudt kærlighed, familierivaler – og med sikkerhed en mordgåde, som skal løses.

I "Strandhotellet" kommer vi til at følge de to rivaliserende familier Grip og Gyllenmark i kystbyen Saltsjövik.

Serien indledes med, at hotelejer Werner Gyllenmark fejrer sin 60-års fødselsdag.

Alle er inviteret; Werners børn, hans ekskone og alle de ansatte, der arbejder på hotellet.

Selv Werners ærkefjende Egil Grip er på gæstelisten.

Men fejringen ender brat med en ulykke, som ikke kun rammer gæsterne – men hele Saltsjövik.

Og spørgsmålet melder sig, om det virkelig var et uheld.

Hemmeligheder, som indbyggerne i kystbyen gør alt, hvad der står i deres magt for at skjule, begynder så småt at komme op til overfladen.

Camilla Läckberg: En utrolig genre

Camilla Läckberg er glad for sin nye serie, der får premiere i 2023.

– Sæbeopera er en utrolig genre, og noget man som seer virkelig kan leve sig ind i. Jeg er så glad for at lave dette med Viaplay og sammen kunne invitere jer til så smukt et sted som Saltsjövik. Men som alle sæbeopera-fans ved, er der ofte noget andet, der lurer under den smukke idyl. Det er blevet tid til, at seerne skal sætte tænderne i en ny sæbeopera, nye spændende karakterer og nye intriger, siger Camilla Läckberg, siger hun i en pressemeddelelse fra Viaplay.

Læs mere om: