Se forvandlingen: Sarah Bro har fået nyt look
Sarah Bro har haft travlt under Copenhagen Fashion Week, hvor hun har besøgt flere shows.
Til Operasports modeshow viste hun et nyt look frem.
Her dukkede hun nemlig op med en helt ny hårfarve, der er meget anderledes fra de lyse lokker, hun altid har haft.
Den tidligere OL-svømmer har nemlig fået farvet håret i en rød nuance.
Mærket Operasport er grundlagt af Stephanie Gundelach, som er gift med Mikkel Hansen, og Awa Malina Stelter.
Udover Sarah Bro dukkede kendte som Emili Sindlev og Lotte Freddie op modeshowet.
Sarah Bro stoppede sin aktive karriere som svømmer i 2020, og siden har hun deltaget i flere tv-programmer.
Hun var blandt andet med i ”Korpset” og ”Over Atlanten”.
Da der var OL sidste år, gik hendes drøm om at være tv-vært i opfyldelse, da hun dækkede sportsbegivenheden for Discovery.