Otte par står klar: De skal være med i LEGO Masters
I aften blænder TV 2 op for endnu en omgang af ”LEGO Masters”, når der er premiere på anden sæson af konkurrencen.
Otte nye par med hænderne godt skruet på til at bygge med LEGO-klodser står klar til at kæmpe om trofæet.
Som forrige sæson er det komiker og vinder af ”Stormester” Victor Lander, der er vært på herlighederne.
Han for selskab af Søren Dyrhøj, som er design master i LEGO-koncernen, der skal bedømme de otte holds LEGO-byg.
Der er lagt i kakkelovnen til at spændende sæson, der byder på otte meget forskellige hold af LEGO-byggere.
Blandt de otte par er der blandt andet to teknisk stærke landmænd, der har specialiseret sig i at bygge landbrugsmaskiner, men der er også nybegynderne i præsten og programmøren, der ufortrødent kaster sig ud i vilde og nyskabende byg.
I galleriet øverst i artiklen kan du møde de otte hold, der skal være med i ”LEGO Masters”.
Vinderne af ”LEGO Masters” vinder udover trofæet også at blive bygget og placeret i Miniland i LEGOLAND i Billund.