20. aug. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Skønne billeder: Lene Beier holdt bryllup for lillesøster

Lene Beier 
Lene Beier
Foto: Hanne Juul
Forrige weekend lagde Lene Beier have til, da lillesøsteren Maria holdt bryllupsreception.

5. august var det 16 år siden, at Lene Beier blev gift med sin Anders, og dagen efter lagde ægteparret hus til, da tv-værtens lillesøster holdt bryllupsreception.

Det var Lene Beiers ældste lillesøster, Maria Ransborg Toftlund, som forleden blev gift med Lars Toftlund.

En perfekt dag

Parret bor i Glostrup, men de blev viet i Store Magleby Kirke i Dragør – ikke langt fra Lene Beier og familiens hjem i Søvang.

- Det er vildt fedt, når de rammer, man har skabt, er nogle, som folk har lyst til at holde fest i. Det var helt perfekt, og vejret holdt. Der var nogle smådryp, da vi stod i haven, men det gik heldigvis væk. Der var lækker mad og god stemning, og min søster og Lars var så glade, fortæller Lene Beier om den store dag, der altså blandt andet blev fejret hjemme i haven hos dem.

https://imgix.billedbladet.dk/297598653_185720900558080_4479303376379871293_n_1.jpg
Mor Jytte, Maria, Lene og Mette
Foto: Privat

Bryllupsfest hos naboen

For at komme videre til selve bryllupsfesten skulle de ikke gå langt, for den blev nemlig holdt inde hos naboen.

Her bor Lene Beiers yngste lillesøster, Mette, med sin hustru og søn. De tre søstres mor, Jytte, bor der også, og i haven var der blevet slået telt op, så der kunne holdes bryllupsfest.

- Vi er meget tætte alle tre – også med vores mor, fortæller Lene Beier om det kvindelige firkløver.

https://imgix.billedbladet.dk/297632581_1776742329345324_7216960398340956608_n_1.jpg
Lene og Anders Beier lagde have til, da hendes lillesøster holdt bryllupsreception.
Foto: Privat
https://imgix.billedbladet.dk/298023238_1117613295515552_2529751706977662087_n_1.jpg
Maria Ransborg Toftlund og Lars Toftlund blev gift 6. august
Foto: Privat

Læs mere om: