Prinsesse Benedikte ankommer til rørende aften i Operaen
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Lørdag aften overværer prinsesse Benedikte velgørenhedsarrangementet ”Galla for Ukraine”.
Hun ankom i godt humør og klar til en rørende aften med alverdens kultur på tapetet.
Prinsessen kan se frem til at nyde verdensstjerner inden for ballet, opera og korsang med operasangeren Angela Gheorghiu i front.
Der vil også blive optrådt med ballet fra blandt andet ”Romeo og Julie” samt den meget velkendte scene ”Den døende svane”.
Prinsesse Benedikte kan også glæde sig over, at hun i løbet aftenen får lov at høre Søværnets Tamburkorps og Det Danske Drengekor.
Foruden at prinsessen er en helt særlig gæst, er den ukrainske ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk og frue, inviteret som aftens æresgæster.
Alle medvirkende optræder uden honorar.
Overskuddet fra gallaen går ubeskåret til genopbygning af den krigsødelagte kulturarv i Ukraine.