23. aug. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Emil og Melissa fandt sammen i Landmand søger kærlighed: Derfor er vi flyttet fra hinanden

Melissa og Emil
Melissa og Emil
Foto: Lars H. Laursen
I sidste års sæson af "Landmand søger kærlighed" fik Emil hurtigt et godt øje til Melissa, men nu er parret flyttet fra hinanden.

I sidste års sæson af “Landmand søger kærlighed” opstod der hurtigt sød musik mellem Emil Bay Mortensen og Melissa Valentin Fobian, og det var da også hende, han endte med at invitere på romantisk weekend.

Landmanden fra Jylland faldt for sjællænderen, og de to blev hurtigt kærester.

Flyttede hurtigt sammen

I efteråret flyttede Emil og Melissa også sammen.

– Det går rigtig godt, og 1. oktober flyttede hun til Jylland. Jeg har renoveret en lejlighed, som vi er flyttet ind i midlertidigt. Jeg har længe været på udkig efter en landbrugsejendom, men jeg har ikke fundet en, og nu ville vi ikke vente mere, fortalte Emil til BILLED-BLADET sidste år.

Han og Melissa har boet sammen i Hadsten, men nu er de flyttet fra hinanden. Parret er dog fortsat kærester.

Hårdt at bo hver for sig

De deler ikke længere samme adresse, fordi Melissa har fået tilbudt drømmejobbet på Sjælland, og den fysiske afstand mellem hende og landmanden er derfor blevet en hel del større.

– Det er hårdt. Det varierer, hvor tit vi får set hinanden. Nogle gange er det meget, og nogle gange er det ikke så meget, fortæller Emil til TV 2.

Parret drømmer fortsat om at købe en gård sammen en dag, hvor de kan udleve deres drømme.

– Lige nu tager vi en dag ad gangen. Vi ved stadig godt, at hvis hun skal tilbage, så skal der nok være en fælles gård at flytte ind på, siger Emil videre til TV 2.

https://imgix.billedbladet.dk/emil_og_melissa2_2.jpg
Emil og Melissa i "Landmand søger kærlighed".
Foto: TV 2

Læs mere om: