Herlig aften i København: Prins Joachim i rigtig festligt selskab til fornem gallamiddag
Prins Joachim deltog som protektor ved Copenhagen Goodwill Ambassadors' gallamiddag på Børsen i København mandag aften.
Prinsen fik en varm modtagelse på den fine aften, hvor han var i rigtig festligt selskab med blandt andre administrerende direktør for Dansk Handelskammer Brian Mikkelsen og Goodwill-formand Jens Kramer Mikkelsen.
Joachim i hyggeligt selskab
De to gange Mikkelsen tog sig rigtig godt af prins Joachim både ved ankomsten og ved hovedbordet, hvor der blev hygget under gallamiddagen.
Prins Joachim holdt aftenens hovedtale, og han takkede i sin tale for det vigtige arbejde, som de mange goodwill ambassadører gør for København og Danmark.
Prinsen overrakte pris
Aftenens andet højdepunkt var, da prins Joachim overrakte Årets Goodwill Ambassadors Award.
Til stede for at modtage prisen var stifter af Fair og Fornuftig og Risk Manager i Nordea, Benjamin Schenkel.
Prins Joachim har siden 2008 været protektor for Copenhagen Goodwill Ambassadors, der har til formål at promovere København internationalt og tiltrække udenlandske investorer, virksomheder og turister. Korpset blev grundlagt i 1996 af Copenhagen Capacity og Wonderful Copenhagen.