30. aug. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Den store bagedyst-vinder skal giftes

Deltagerne fra femte sæson af "Den store bagedyst". 
Deltagerne fra femte sæson af "Den store bagedyst".
Foto: Carsten Mol/DR
Vinderen af 2016-udgaven af "Den store bagedyst", Sune Demant, skal giftes med sin hollandske kæreste.

Det er seks år siden, Sune Demant ryddede alle konkurrenterne af vejen og løb med sejren og trofæet i femte sæson af ”Den store bagedyst”.

Siden er der sket meget, og i dag bor Sune Demant, der egentlig er tandlæge, i Holland.

Bryllupsfest hjemme i Danmark

Året efter sejren kunne han nemlig fortælle, at han var blevet kæreste med hollandske Dirk, og nu ringer bryllupsklokkerne snart.

Parret skal nemlig giftes på lørdag den 3. september, og i forbindelse med kærlighedsfesten tager de turen til Danmark – nærmere bestemt hans hjemby Odense.

- Vi har valgt Danmark, fordi jeg er flyttet til Holland, og jeg derfor har givet afkald på meget familietid. Så nu fejrer vi med alle danskerne og hele Dirks familie kommer også. Så det bliver 50/50 dansk/hollandsk, fortæller Sune Demant til Se og Hør.

Selve bryllupsfesten skal holdes i telt hos bagedyst-vinderens forældre, og han skal – naturligvis – selv stå for bryllupskagen. Den kommer til at bestå af macarons.

https://imgix.billedbladet.dk/sune_bagedyst_bund.jpg
Sune Demant fra "Den store bagedyst".
Foto: Carsten Mol/DR

Læs mere om: