Kronprins Frederik med et skævt smil: Kommer med kæk kommentar
Kronprins Frederik slog ud på hul 1 onsdag morgen i Himmerland, hvor han deltager i golfturneringen Made in HimmerLand Pro-Am.
Her er han en del af firemandsholdet, der udover ham består af racerkører Tom Kristensen, bestyrelsesformand i JYSK Jacob Brunsborg og den professionelle golfspiller Thomas Bjørn.
Hver hold består af tre amatører og en professionel, og for kronprinsen, der deltager i turneringen for fjerde gang, er holdet ikke fremmed for ham. Det er nemlig præcis det samme hold, som da han deltog i 2015.
Undervejs var kronprins Frederik i vældigt humør og kom med kække kommentarer.
Det fangede TV 2 Nord, der fik et kort tv-interview med kronprinsen på runden.
- Det går jo slag i slag, indtil man havner i et hul. Det er det, livet går ud på. Jeg har tænkt mig, det skal være sådan i dag også. Vi skal have det sjovt, og det har vi også. Vi har en fremragende setting og fantastiske værter, lød det fra kronprins Frederik med et skævt smil i interviewet med TV 2 Nord.
Se klippet, hvor kronprins Frederik kommer med den kække kommentar ved at klikke her.
Se billederne fra dagen i galleriet herunder.