2. sep. 2022
Af Christinna Braun

Prinsesse Sofia slog sig løs: Dansede og sang med ved musikkonkurrence

Prinsesse Sofia. 
Prinsesse Sofia.
Foto: Ritzau Scanpix
Prinsesse Sofia både dansede og sang med, da hun overværede en musikkonkurrence.

Sveriges prinsesse Sofia, 37, er ikke bange for at synge eller rocke med, når hun hører god musik.

Da hun forleden deltog i Funkisfestivalen, kunne hun heller ikke lade være med at danse og synge med.

Festivalen, som er Sveriges største sangkonkurrence for personer over 15, der har en funktionsnedsættelse, blev holdt på Stockholm Waterfront, og da musikken bragede løs, dansede prinsessen med fra sin plads blandt publikum.

Det kunne ses på en Instagram-story på prinsesse Sofia og prins Carl Philips Instagramprofil, Prinsparet.

Prinsesse Sofia dansede, sang og klappede med, da de skønne musikanter gav den gas på scenen.

Aftenens vinder blev Daniel Ousbäck fra Skövde, som sang sangen ”Änglehund”.

Prinsesse Sofia delte efterfølgende billeder fra aftenen på Instagram, hvortil hun skrev:

- Sikke en skøn start på efteråret at få lov til at dele priser ud ved årets Funkisfestival, som er Sveriges største musikkonkurrence for personer over 15 med intellektuel funktionsnedsættelse. Jeg oplevede entusiastiske og modige artister, som gav den gas på scenen. Hvilke forbilleder for alles ligeværd! Skrev prinsesse Sofia på Instagram.

https://imgix.billedbladet.dk/20220829-215355-7-5120x5120maart.jpg
Prinsesse Sofia giver en krammer til aftenens vinder, Daniel Ousbäck fra Skövde, som sang sangen ”Änglehund”.
Foto: Ritzau Scanpix

Læs mere om: