6. sep. 2022
Af Marianne Singer

Kronprinsesse Mary dybt fascineret: Jeg var bjergtaget fra første gang

Kronprinsesse Mary mødte BILLED-BLADET under sit arbejdsbesøg i Grønland. 
Kronprinsesse Mary mødte BILLED-BLADET under sit arbejdsbesøg i Grønland.
Foto: Hanne Juul
Kronprinsesse Mary mødte i slutningen af august under sit arbejdsbesøg i Nuuk i Grønland BILLED-BLADET til en hyggelig snak om sit særlige forhold til landet.

Da kronprinsesse Mary sidst i august var på arbejdsbesøg i Nuuk i Grønland, som blandt andet formand for Mary Fonden, gav hun sig på andendagen tid til en snak med BILLED-BLADET.

- Skal vi sættes os? lød det imødekommende fra kronprinsessen, der hurtigt fandt en bænk, hvorfra der er udsigt over vandet og den gamle smukke bydel i Nuuk.

https://imgix.billedbladet.dk/_hjp3374.jpg
Foto: Hanne Juul
https://imgix.billedbladet.dk/_han6852.jpg
Foto: Hanne Juul

Travlt program

- Nu er turen ikke helt slut, så der kommer flere oplevelser, jeg vil tage med mig hjem. Det er et meget kort, men intenst og meget varieret program. Vi har allerede haft fokus på, hvor vigtigt det er at passe på vores natur med en gruppe børn (kronprinsessen samlede plastikaffald på den lokale strand dagen forinden, red.). Og så skal jeg møde både børn og også lidt ældre unge i eftermiddag. Det er 200 unge fra den nordiske og arktiske region, der er samlet for at deltage i en innovationsproces, hvor de skal tale om løsninger af nogle af verdens største udfordringer (UNLEASH Innovation Lab, hvor unge udvikler løsninger til FN’s Verdensmål, red.). Og her til morgen har der været en minikonference om sorg og vigtigheden af at tale om sorgen, og hvordan Grønland har brug for at arbejde for at nedbryde det tabu, der er omkring sorg, og hvordan de skal arbejde med sorg og sorgreaktioner. Så ja, det er meget varieret – fra omsorgssvigtede børn til unge talentfulde mennesker, der skal hjælpe verdenen med at løse store problemer. Så det kommer jeg i høj grad til at tage med mig hjem … de mange oplevelser, mødet med nye mennesker og gamle bekendte, men også mange nye indsigter i den grønlandske kultur, fortalte kronprinsesse Mary veloplagt.

Særligt forhold

De besøgte første gang Grønland i sommeren 2004, kort efter De blev kronprinsesse. Hvordan har Deres forhold til Grønland udviklet sig gennem årene?

- Ja, det var min første gang i Grønland. Og fra første gang blev jeg bjergtaget af den smukke og storslåede natur og samtidig af den meget åbne, gæstfrie og hjertevarme befolkning. Og ligesom ved alle forhold udvikler det sig over tid, og jo flere gange man møder hinanden, jo dybere bliver det, forklarede kronprinsessen.

Læs mere om: