Efter dronning Elizabeths død: Her er Camillas nye titel
Efter dronning Elizabeths død bliver hendes ældste søn, Charles, konge.
Dermed får kong Charles’ hustru, Camilla, også en ny titel. Før dronning Elizabeths død var hendes titel Hertuginde af Cornwall, men den titel er nu givet videre.
Læs mere om det herunder.
Dronning Elizabeth havde selv ønsket, hvilken titel hendes svigerdatter Camilla i fremtiden skulle have. I forbindelse med sit 70-års regeringsjubilæum i februar udsendte dronning Elizabeth et officielt brev, hvori hun bl.a. skrev, at hun ønskede, at Camilla ville få titlen Dronninggemalinde, den dag Charles blev konge.
”Jeg er for evigt taknemmelig og ydmyg over for den loyalitet og kærlighed, som I fortsætter med at give mig, udtalte dronning Elizabeth og fortsatte:
Og når, med tiden, min søn Charles bliver konge, ved jeg, at I vil give ham og hans hustru, Camilla, den samme støtte, som I har givet mig; og når tiden kommer, er det mit oprigtige ønske, at Camilla vil blive omtalt som dronninggemalinde, når hun fortsætter sin egen loyale service,” lød det fra dronning Elizabeth i brevet fra februar.
Fremover vil kong Charles hustrus titel derfor være Hendes Majestæt Dronninggemalinde Camilla.