Efter lang sommerturne: Det bruger Birthe Kjær sin tid på nu
Den folkekære musiker Birthe Kjær har rejst land og rige rundt i sommer.
Nu er hendes sommerturné ovre, og det betyder, at hun har tid til andre ting nu.
Fantastisk og forkælet
Når Birthe Kjær ser tilbage på sin sommer, er det med en stor taknemlighed.
- Det har været så fantastisk. Jeg er blevet så forkælet med mennesker, der har sunget med. Det var en stor oplevelse for os at give koncert her i Tivoli. Det kan man kun være taknemlig for alt, der er sket os den her sommer, fortæller hun til BILLED-BLADET, da hun er til premiere på PLATT-FORMs nye forestilling.
Tid til oplevelser
Selv om hun er glad for at turnere landet rundt, så ser hun også frem til, at hun nu får bedre tid til alt muligt andet.
- Lige nu slapper jeg af efter min travle sommer, så nu har jeg tid til at komme ud sammen med mine venner og familie og opleve nogle ting, fortæller Birthe Kjær.
Fritiden varer dog ikke evigt, for senere på året står den på koncerter endnu en gang.
- Til november starter jeg en turne af kirkekoncerter. 18 koncerter inden det bliver jul, så jeg når da nok at komme i julestemning, fortæller hun nu.