11. sep. 2022
Af Helle Skram de Fries

Para-atleten Daniel Wagner i Vild med dans: Jeg har da nogle svagheder

Daniel Wagner.
Daniel Wagner.
Foto: Dan Mariegaard.
Den 29-årige para-atlet og hans dansepartner fik en flot debut på dansegulvet.

Det var en storsmilende Daniel Wagner, der mødte BILLED-BLADET efter sin første tur på Danmarks meste berømte dansegulv.

Sammen med dansepartneren Asta Bjørk leverede han en flot vals og fik en fornem delt fjerdeplads og masser af rosende ord fra dommerne.

https://imgix.billedbladet.dk/20220909_dm_vild_med_dans_2022_0298.jpg
Foto: Dan Mariegaard.

- Jeg har da nogle svagheder i forhold til at få dansen til at flyde, fordi mit højre ben ikke lige kan helt det samme som det venstre, forklarede Daniel Wagner.

Som benamputeret efter han som 14-årige mistede sit højre ben i en trampolinulykke, er Daniel vant til at se på forhindringer som udfordringer.

Har mange styrker

Samtidig med at have nogle svagheder har Daniel Wagner, som den olympiske atlet han er i løb og længdespring, også klart nogle styrker.

Blandt andet i form at udholdenhed, god kondition og kampgejst.

https://imgix.billedbladet.dk/20220909_dm_vild_med_dans_2022_0100.jpg
Foto: Dan Mariegaard.

Lever sig ind i dansen

- Jeg følger Astas råd om at leve mig ind i dansen. Og sammen fokuserer vi på det, der er muligt – og ikke på det, der er umuligt.

https://imgix.billedbladet.dk/20220909_dm_vild_med_dans_2022_0103.jpg
Foto: Dan Mariegaard.

- Vi finder ud af det sammen, fortæller Daniel Wagner, der glæder sig til næste dans, der er en paso doble.

Læs mere om: