11. sep. 2022
Af Pia Meisner

Se billederne: Dronning Margrethe stråler med favoritdiademet

Der er mange diademer at vælge imellem for dronning Margrethe, når hun skal til fest – det ene mere kostbart end det andet.

Ved ankomsten til Drabantsalen på Christiansborg Slot den 11. september 2022 afslørede dronning Margrethe, hvilket diadem- og smykkesæt hun havde valgt at bære til det fornemme gallataffel i anledning af sit 50-års regeringsjubilæum.

Hendes valg var faldet på det kostbare perlepoire-sæt, som hører til blandt dronning Margrethes absolutte favoritter.

Dronningen overtog sættet fra sin mor, dronning Ingrid, i 1972 i forbindelse med Frederik 9.s død.

Diademet består af en krone-ring, hvorpå der er lavet lotusblomster af store diamanter, der ender i arkader, hvori de 18 store pæreformede perler hænger.

Til perlepoire-sættet hører der også ørelokker, broche og collier.

Bar diademet for første gang i 1972

Dronningen bar perlepoire-sættet for første gang i begyndelsen af 1972, da hun sammen med prins Henrik poserede til nye officielle portrætter efter hun havde overtaget tronen fra sin far, kong Frederik 9, der døde den 14. januar 1972.

https://imgix.billedbladet.dk/bb_1972_15_1w.jpg
Forsiden af BILLED-BLADET den 14. april 1972.

Nyd billederne af det flotte perlepoire-sæt i galleriet over artiklen.

Læs mere om: