Direkte sending: Den kongelige familie deltager i gudstjeneste i anledning af dronningens regeringsjubilæum
Lørdag blev fejringen af dronning Margrethes 50-års regeringsjubilæum skudt i gang, og søndag fortsætter markeringen og fejringerne.
Første punkt på dagsordnen er gudstjeneste i Vor Frue Kirke i den indre København. Vi sender live fra den kongelige ankomst til kirke fra kl. 9.
Se med herunder:
Gudstjenesten vil foregå i en justeret form, efter dronningens ønske. Det sker efter britiske dronning Elizabeths død torsdag d. 8. september.
Dagen efter dødsfaldet meddelte kongehuset, at der ville ske ændringer i programmet for fejringen af regeringsjubilæet.
Du kan læse alt om ændringerne her:
Efter gudstjenesten skal dronning Margrethe være vært ved en frokostreception på Kongeskibet Dannebrog.
Her deltager særligt inviterede gæster.
Vi sender naturligvis også live fra ankomst til Dannebrog.
Søndagen og fejringen af regeringsjubilæet afrundes med manér, når der er gallataffel på Christiansborg Slot kl. 20.