12. sep. 2022
Af Karina Didriksen

Pernille Blumes forlovede overraskede med romantisk gerning

Pernille Blume.
Pernille Blume.
Foto: Dan Mariegaard
Svømmestjernen Pernille Blume delte en sød historie om sin forlovede, da hun var til premiere på ”Vild med dans”.

Sidste år dansede Pernille Blume sig i top tre i ”Vild med dans” med partneren Morten Kjeldgaard, og det var en smilende svømmestjerne, som dukkede op til premieren på den nye sæson fredag den 9. september.

- Det er fantastisk at være tilbage, og det er vildt at tænke på, at jeg nu har haft et venskab med Morten og hans kæreste Frederik, som har varet et år efterhånden. Det er gået stærkt, sagde Pernille Blume til BILLED-BLADET.

Det er også et års tid siden, at hun blev forlovet med sin franske kæreste, den professionelle svømmer Florent Manaudou.

- Det går rigtig godt med min forlovede. Vi har lige været på ferie sammen, lød det med et stort smil.

https://imgix.billedbladet.dk/_hjp8529_1.jpg
Foto: Hanne Juul

En sød tanke

Pernille Blume og Florent Manaudou bor til daglig i Frankrig, men han var ikke med på den lille smuttur til Danmark.

Han havde dog stadig sin kæreste i tankerne og fandt på en romantisk gerning, som gjorde hende blød i knæene.

- Jeg har fået blomster i dag, så det var rigtig dejligt. Florent er i Frankrig, så han har sendt blomsterne til mig, og det var en rigtig sød tanke, sagde en glad og forelsket Pernille Blume.

Hun så fantastisk ud til ”Vild med dans”-premieren i en sexet, sort kjole fra Naked.

https://imgix.billedbladet.dk/_61t2632xx.jpg
Foto: Dan Mariegaard

Læs mere om: