Med smil og glade vink: Dronningen rundede travl sommer af på festlig vis
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Afslutningen på en begivenhedsrig og travl sommer til vands blev onsdag eftermiddag markeret på traditionsrig vis af dronning Margrethe, da hun officielt gik i land fra Kongeskibet Dannebrog.
Det skete traditionen tro ved Toldboden i Københavns Havn, hvor både danskere og turister kunne glæde sig over et glimt af majestæten i flot pastelgrøn ved ankomsten.
Se den dejlige video med dronningen, der kommer sejlende til Toldboden i den kongelige chalup øverst i artiklen
Flere togter
Sejlsæsonen begyndte den 4. maj med en officiel ombordstigning på Kongeskibet Dannebrog, og henover sommeren var dronningen blandt andet på to sommertogter og et besøg i Tønder i forbindelse med Genforeningsfejringen.
Den traditionelle "ilandstigning" foregår på den måde, at dronningen sejler ud til Dannebrog og spiser en såkaldt "havnefrokost" om bord på skibet, hvorefter hun siger farvel til de værnepligtige sømænd, der jo kun deltager én sæson på søen.
Derefter affyres der 27 skud fra batteriet Sixtus, der runger festligt ud over vandet, mens dronningen går fra borde.