På toppen af dronningens kiste er der placeret en kæmpe formue
Dronning Elizabeths kiste skal i de næste fire dage ligge castrum doloris i Westminster Hall, og køerne for at vise dronningen sin sidste respekt er allerede meget lange.
Ud over at få kisten i nærmere øjesyn kan de heldige, der når at komme indenfor, også se den fantastiske krone, der er placeret ovenpå kisten.
Der er tale om The Imperial State Crown, som dronning Elizabeth traditionelt set har båret ved f.eks. åbningen af parlamentet og også ved hendes kroning i 1953.
Dog så man aldrig monarken med kronen efter 2016, og det skyldes ganske enkelt, at den er umådelig tung at bære på hovedet.
Derfor takkede dronning Elizabeth nej, og den blev i stedet båret på en pude ved åbningen af parlamentet derefter.
Den vejer ifølge Town & Country Magazine lidt mere end ét kilo og består af cirka 2.901 ædelstene som diamanter, safirer, rubiner mv., heriblandt den berømte Cullinan II-diamant og Black Prince's Ruby.
The Imperial State Crown er ifølge Daily Express en del af de britiske kronjuveler, hvoraf alene Cullinan I-diamanten, der sidder i sceptret, anslås at have en værdi på op mod 400 millioner britiske pund.