Joel og Jenna: Sådan reagerede de på dommernes lave karakterer
Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Sådan tænkte Jenna Bagge efter program 2 af ”Vild med dans”, hvor hun og partneren Joel Hyrland fik nogle af aftenens laveste karakterer.
Parret fik blot en samlet dommerkarakter på 17 for deres cha cha cha, men det slog ikke den professionelle danser ud.
- Sådan er det bare. Det giver også lidt ekstra blod på tanden til at knokle endnu hårdere og få detaljerne på plads, sagde Jenna Bagge til BILLED-BLADET efter showet.
Dommerne skal imponeres
Jenna Bagge er fortrøstningsfuld efter fredagens ”Vild med dans”, hvor seerne stemte dem videre.
- Når man siger noget, skal ens dansepartner lige forstå sproget, og hvor meget det betyder med hæl og tå. Så på en måde tror jeg faktisk, at det var meget sundt for os lige at prøve begge dele. Både det, der var rigtig sjovt i sidste uge, hvor vi lå højt, og så en lidt lavere placering i den her uge, forklarede danseren.
I program 3 skal Jenna Bagge og Joel Hyrland danse en jive, og glæder de sig til.
- Den skal bare have hele armen. Nu skal der altså imponeres nogle dommere, fastslog skuespilleren med et smil.