21. sep. 2022
Af Luise Marie Bekker

Stor nyhed fra Silas Holst: Gæt hvad han skal nu!

Silas Holst.
Silas Holst.
Foto: Hanne Juul
Silas Holst har fået endnu en kæmpe ting i kalenderen.

Silas Holst står over for en bogudgivelse, en tour med "The Boyband Tour", så står den på først "Den skaldede frisør" og dernæst "Grease".

Nu har han lige landet endnu en kæmpe rolle.

Han skal spille med i "Moulin Rouge"-musicalen, der får premiere om et år.

Her går han i Ewan McGregors fodspor i rollen som Christian, der forelsker sig i kurtisanen Satine.

https://imgix.billedbladet.dk/moulin_rouge12_lille_beskaaret_rick.jpg
Foto: Mikael Rieck

Silas kommer til at stå på scenen med Laus Høybye, der spiller Toulouse-Lautrec, Rasmus Bjerg, der spiller Harold Zidler og Sara Viktoria Bjerregaard, der spiller Satine.

En højdespringer i karrieren

– Det bliver vildt. Nogle musicals falder ned i ens turban, og andre tager man, fordi de lige var der … siger Silas til BILLED-BLADET.

– Den her har jeg drømt om at få lov til at være med i i mange år, og endelig skal den opføres.

Silas vandt i sommer en reumert for sin rolle i "Kinky Boots", og han synes, rollen som Christian er lige så stor.

– De er i hvert fald begge "up there", siger han.

Læs mere om: