Se billedet: Jakob Åkerlind viser sin store kærlighed Mette frem på den røde løber
Skuespiller Jakob Åkerlind har vist, at han både kan finde ud af at danse standard og latin i ”Vild med dans”.
For første gang får han i studiet besøg af sin kæreste Mette Natorp, og hun nyder at se ham være en del af programmet.
Fornøjelse at se ham
Mette Natorp nyder at se sin kærlighed danse i ”Vild med dans” hver fredag.
- Det har været fuldstændig fantastisk. Det er en fornøjelse at se ham hver evig eneste fredag, at han bare brillerer. Jeg er virkelig imponeret, fortæller hun til BILLED-BLADET, da de møder parret til premieren på Wallmans.
I studiet har hun fredag under program 3 selskab af sin søster Anne Natorp.
En overraskelse
Dengang Jakob Åkerlind præsenterede for kæresten Mette, at han skulle være med i ”Vild med dans”, var hun noget overrasket.
- Vild med dans er jo ret stort. Det har jeg jo set, da jeg var lille. Men selvfølgelig skulle han være med i det, fortæller hun.
Ude af spotlyset
Jakob Åkerlind og Mette Natorp har været kærester i en håndfuld år, men hun er sjældent med på den røde løber.
- Vi har været sammen i fem år nu, men jeg har holdt mig lidt anonym, fortæller Mette om offentlighedens spotlys.
Parret har også talt om, hvor meget Mette skulle involveres, når nu Jakob Åkerlind skulle være en del af ”Vild med dans”, og selvfølgelig skulle hun det.
Onsdag var parret også på den røde løber til premieren på Wallmans nye dinnershow ”Viva”.