24. sep. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Pernille Rosenkrantz-Theil til aftenselskab på slottet: Nu forklarer hun sit særprægede look

Pernille Rosenkrantz-Theil
Pernille Rosenkrantz-Theil
Foto: Lars H. Laursen
Til aftenselskabet på Christiansborg Slot ankom Pernille Rosenkrantz-Theil noget overraskende i kjole og hvidt.

Når man bliver inviteret til bal hos de kongelige er der som oftest en dresscode, og det var også tilfældet, da regeringen, Folketinget og de danske medlemmer af EU-Parlamentet var inviteret til aftenselskab på Christiansborg Slot fredag aften.

Nyt look

Kvinderne kom i lange og farverige rober af alle mulige slags, mens herrerne til gengæld lignede hinanden i kjole og hvidt.

Der var dog særligt én af gæsterne i kjole og hvidt, som overraskede ved sin ankomst – nemlig Pernille Rosenkrantz-Theil, der havde droppet det store skrud til fordel for en mere afdæmpet påklædning.

- Det her er en hilsen til skolebørn over hele Danmark. Vi ved fra store undersøgelser, at børn der ikke rammer gennemsnittet klokkerent, hvilket jeg skal hilse at sige, at jeg heller ikke gjorde som barn, kan have det rigtig svært i skolen.

https://imgix.billedbladet.dk/lll.jpg
Pernille Rosenkrantz-Theil
Foto: Lars H. Laursen

- Jeg synes, det er vigtigt at vise, at de ikke er alene, og at der er rigtig mange andre, der også enten er drengepiger, som jeg var som barn, eller er en del af den store LGBT-familie. Og man kan godt komme på den røde løber – også hvis man ikke rammer det gennemsnit klokkerent, forklarede den 45-årige børne- og undervisningsminister om sit tøjvalg på den festlige aften, der bød på middag, underholdning og dans i Riddersalen på Christiansborg Slot.

https://imgix.billedbladet.dk/_17i8531252.jpg
Pernille Rosenkrant-Theil til aftenselskab i Riddersalen.
Foto: Birger Storm

Læs mere om: