I godt selskab til gallamiddag: Dronning Margrethe sad ved siden af norsk stjerneskuespiller
I anledning af at dronning Margrethe mandag eftermiddag ved et arrangement i Foreningen Nordens Hus i Oslo modtog Nordens Sprogpris, var Majestæten æresgæst samme aften til gallamiddag.
Dronning Margrethe i godt selskab til gallamiddag
Gallamiddagen, som dronning Margrethe ankom til i selskab med sin kongelige veninde dronning Sonja blev afholdt på det fornemme Grand Hotel blot et par hundrede meter fra det kongelige slot i den norske hovedstad.
På den fine aften var dronningen ikke blot i godt selskab med Norges dronning Sonja.
Dronning Margrethe kunne også nyde at være sammen med flere tidligere vindere af Nordens Sprogpris, heriblandt den danske skuespiller Sofie Gråbøl.
Havde norsk stjerne ved sin side
Og så havde dronningen ved sit bord selskab af Norges helt store stjerneskuespiller Jakob Oftebro, som selv har vundet sprogprisen.
Jakob Oftebro sad til højre for dronning Margrethe ved hovedbordet, hvor også dronning Sonja sad.