Dronning Margrethe sammen med venner på svær aften
Nationalmuseet præsenterede onsdag aften sin nyeste og mest banebrydende forskning i det eksklusive arrangement Forskningens Aften.
Dronning Margrethe var æresgæst og den banebrydende forskning blev desuden præsenteret for fonde, samarbejdspartnere og særlige venner af huset.
Dronning Margrethe fik ved ankomsten til den særlige begivenhed, der blev afviklet efter en dag med fuld fokus på kongehusets pressemeddelelse om prins Joachims børns nye status, af den fremmødte presse stillet et par spørgsmål.
Spørgsmåledne var relateret til dronningens markante beslutning om, at prins Joachims børn fra den 1. januar 2023 ikke længere kan bruge titlerne prins og prinsesse.
Dronning Margrethe i selskab med venner
Efter at have svaret på spørgsmålene gik dronningen indenfor på Nationalmuseet, hvor Majestæten efter det, der på mange måder må have været en svær dag og aften, kunne nyde at være sammen med gode venner.
Dronningen blev modtaget af museumsdirektør Rane Willerslev.
Og indenfor ventede venner som Bente Scavenius og Joen Bille …
samt Fritz Schur og dronningens kabinetssekretær Henning Fode.
Foredrag og reception
Til Forskningens Aften blev fem foredrag præsenteret.
På programmet var blandt andet foredraget “Jernalderens agerbrug hjælper os i klimakriser” og “Menneske og mode gennem 400 år”
Sidst på aftenen var der reception i forhallen, hvor eksperter medbragte særlige genstande fra samlingerne.