Stine Bjerre Mortensen klar til barsel: Viser maven frem
Stine Bjerre Mortensen glæder sig til, at hun bliver mor for første gang.
Den 40-årige TV 2-sportsvært har termin til december, og nu tæller hun ned til den kommende barsel.
- To uger til barsel. Det er helt fantastisk at tænke på, men også udfordrende. Kan jeg finde ud af at holde fri i to måneder efter så mange år spækket med job, nye opgaver og rejser?, skriver Stine Bjerre Mortensen på Instagram og fortsætter:
- Måske er det meget sundt at dyrke roen lidt, inden vores liv ændrer sig for altid. Jeg vil nyde de sidste vagter og aftenens tur til ligahåndbold på Mors.
BILLED-BLADET har fået tilladelse til at bringe Instagram-opslaget, hvor hun har delt et fint billede af sin gravide mave.
Stine Bjerre Mortensen bor til daglig i Hamborg med sin mand, håndboldspilleren Casper U. Mortensen.