1. okt. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Karina Frimodt og kæresten er gået fra hinanden: Her skal hun bo

Karina Frimodt
Karina Frimodt
Foto: Dan Mariegaard
Karina Frimodt og kæresten Kasper Lentz er gået fra hinanden, og den seneste tid har ikke været nem for den professionelle danser.

Det er en uge siden, at Karina Frimodt via Instagram offentliggjorde, at hun og hendes forlovede, Kasper Lentz, er gået fra hinanden.

Har købt lejlighed

Beslutningen har været længe undervejs, og nu har de også fået styr på alt det praktiske, der følger med, når man går fra hinanden.

- Jeg har købt en lejlighed i Holte. Jeg har danseskole derude, så det gav god mening. Mathilde har på et tidspunkt gået i skole der, så hun kender nogle i området, og det bliver ikke helt fremmed, fortalte Karina Frimodt, 44, da hun og datteren Mathilde på 15 år sammen var til gallapremiere på ”Hvor flodkrebsene synger”.

Vild med dans var Karina Frimodts frirum

Her satte hun også flere ord på, hvordan den seneste tid har været.

- Det har været en hård tid, men det var en fælles beslutning, vi kom frem til. Vi er gode venner. Det sker på den bedste mulige måde, sagde hun om bruddet med Kasper Lentz, som hun har været sammen med i 10 år, og som hun har sønnen James på otte år sammen med.

- Jeg har det okay, det har jeg. Jeg havde det lidt bedre, da jeg også lavede ”Vild med dans”, for det var mit frirum, og det var dejligt at have noget andet at fokusere på. Så det slog lidt hårdere, da vi røg ud, fortalte Karina Frimodt, der sammen med dansepartneren Nicholas Kawamura var de første, som måtte forlade dette års ”Vild med dans”.

https://imgix.billedbladet.dk/_17i908993.jpg
Karina Frimodt og datteren Mathilde til premiere.
Foto: Birger Storm

Læs mere om: