Sygeplejeskolen: Kunne du genkende fru Grønbæk?
En ny sæson af ”Sygeplejeskolen” blev skudt i gang søndag aften på TV 2 Charlie, og her blev seerne introduceret for en række nye karakterer.
En af dem var den højgravide fru Grønbæk, som var på Fredenslund Sygehus, fordi hendes mand skulle have en blodtransfusion.
Måske kunne du genkende hende? Fru Grønbæk blev nemlig spillet af 30-årige Sarah Juel Werner, som er en kendt børnestjerne.
Hovedrolle som barn
Sarah Juel Werner var kun ni år gammel, da hun i 2000 fik hovedrollen som Tinke i filmen ”Ulvepigen Tinke”.
Her spillede hun blandt andre sammen med Peter Jeppe Hansen og Lisbet Dahl.
Mange husker måske Sarah Juel Werner for den hovedrolle, hun fik nogle år senere, nemlig som Cecilie i DR-julekalenderen ”Absalons hemmelighed” i 2006.
Hun er storesøster til Jonathan Werner Juel, som spillede lillebror i julekalderen ”Jesus og Josefine”.
Privat er Sarah Juel Werner kæreste med skuespilleren Ari Alexander, som hun har et barn sammen med.