3. okt. 2022
Af Karina Didriksen

Caspar Phillipson: Så tæt er han på at opfylde datterens store ønske

Caspar Phillipson.
Caspar Phillipson.
Foto: Dan Mariegaard
Skuespilleren Caspar Phillipson vil gøre alt for, at hans yngste datter kan nå at se ham i ”Vild med dans”.

Caspar Phillipson er familiefar med stort F, og hver fredag får han kærlig opbakning i ”Vild med dans”, når han giver den gas på dansegulvet.

Både hans hustru, Marianne, og hans to ældste børn, Silas på 25 og Clara på 23, har siddet blandt publikum i studiet.

https://imgix.billedbladet.dk/20220909_dm_vild_med_dans_2022_0003x.jpg
Foto: Dan Mariegaard

Men der er en bestemt person, som ikke har været der endnu, og det er skuespillerens yngste datter, Rebekka på 20 år. Hun er nemlig ude at rejse, men drømmer om at se sin far på dansegulvet.

- Jeg håber virkelig, at min yngste datter når at se mig danse, sagde Caspar Phillipson, da BILLED-BLADET mødte ham efter program 4.

Der skal knokles

51-årige Caspar Phillipson afslørede, hvor tæt han er på at kunne opfylde datterens store ønske.

- Hun kommer hjem fra Interrail næste lørdag (den 8. oktober, red.) og når derfor ikke næste program, fortalte han og tilføjede med et smil:

- Så der skal virkelig knokles med den slowfox!

Caspar Phillipson og partneren Malene Østergaard dansede sig endnu en gang til tops i program 4 af ”Vild med dans” med deres imponerende pasodoble, og på fredag gælder det altså en slowfox.

https://imgix.billedbladet.dk/_61t5394x.jpg
Foto: Dan Mariegaard

Læs mere om: