4. okt. 2022
Af

Efterårschik dronning: Mathildes lækre løvfaldslook

Dronning Mathilde lod sig i den grad inspirere af årstiden, da hun og kongen stolt støttede deres ældste søn, prins Gabriel.

Dronning Mathilde strålede af stolthed, da hun sammen med sin mand, kong Philippe, og ældste datter, tronfølgeren prinsesse Elisabeth, overværede sin ældste søn, prins Gabriel, få overrakt sin blå baret ved den traditionsrige Blå Baretters parade.

Paraden og overrækkelsen af de blå baretter sker hvert år, når baretterne gives til hver af de studerende på Det Kongelige Militærakademi, der gennemfører den intensive fem uger lange militærtræning i Camp Elsenborn.

Hverken kongen, der selv overrakte baretten til sin søn, dronningen eller storesøster Elisabeth kunne skjule deres stolthed over prins Gabriel, der stod rank og flot i sin uniform.

Dronning Mathilde havde ladet sig inspirere af årstiden, da hun valgte outfit til paraden.

Den 49-årige belgiske dronning var i lækre efterårsfarver og endda hårpynt med bladmotiver.

[node:global_link:: ]

De højtaljede karrygule bukser med vidde i benene og et markant, bredt bælte og den matchende jakke er ifølge modebloggen Royal Fashion Police fra det belgiske mærke Natan, som også dronning Maxima er meget glad for.

Bukserne matchede perfekt til den vinrøde skjortebluse med bindebånd i halsen og den iiøjnefaldendehårbøjle med bladmotiv fra Fabienne Delvigne.

Se nærmere på dronning Mathildes lækre løvfaldslook i galleriet øverst.

Læs mere om: